Mandag d. 9 tog jeg min pakkede taske paa og laaste doeren til vores vaerelse paa boernehjemmet. Det var endelig blevet tid til lidt ferie. Turen gik til Kathmandu, med offentlig transport, og busbilletten kostede hele 4 kroner for en 2 timers tur. Vi var meget heldige at faa siddepladser inde i bussen og ikke oppe paa taget. Bussen blev mere og mere proppet og hver gang vi stoppede blev jeg imponeret over at der kunne blive presset flere mennesker ind i den allerede meget overfyldte bus. Foerste stop i Kathmandu var MAD, meget af tiden paa boernehjemme gaar med at taenke paa mad. Mhh hvor ville en burger vaere god, mhh jeg kunne godt taenke mig en rugbroeds mad, mhhhhhhhhhhhhhh ... Men det eneste vi faar er daal bhat tarkari. Saa da en laekker tunsandwish med groftbroed stod foran mig paa tallerkenen, kunne jeg naesten ikke tro det foer jeg smagte paa den, og waoo den var god:) Resten af dagen gik med at spise mad, og da jeg kom i seng var jeg virkelig maet. Tirsdag morgen meget tidligt blev Caroline og jeg hentet i privat bil og koert til den internationale lufthavn. Turen gik over himalaya og til Mount Everest! Flyveturen varede en time og var helt fantastisk, synet af himalaya er helt vildt og jeg sad klistret til vinduet. Man fik paa tur lov at komme op i cockpittet og kigge gennem den store rude, det var helt ubeskriveligt smukt og piloten udpegede verdens hoejeste bjerg, Mount Everest. Da jeg igen stod paa jorden og kiggede rundt i det overskyede Kathmandu var det helt uvirkeligt, hvad jeg lige havde set. Vi blev sat af paa en god restaurant, hvor jeg bestilte en kaempe morgenmad: pandekager, wafler, aeg, bacon og juice. Efter at have slappet af oven paa det store maaltid, besoegte vi monky tempel, som er en kaempe stupa omringet af en masse aber. Om eftermiddagen fandt vi en bowlinghal hvor vi hyggede os. Idag har vi besoegt det sted hvor nepaleserene braender deres doede. Da vi ankom var der en del ceromonier igang, hvor man ligger de doede paa store traepodier lige ved en meget beskidt flod, de doedes paarorende stod omkring ligene som var klaedt i hvidt og daekket med blomsterkranse, der blev sat ild til ligene som efterfulgt blev smidt i vandet. Det var spaende at se hvordan man siger farvel til sine afdoede i nepal, men og en smule overvaeldende. I morgen er det tid til at vende hjem til boernehjemmet og til livet som turist. Jeg glaeder mig nu meget til at se boernene igen og mit "liv" som voluntoer. Jeg oensker jer alle det bedste, mange hilsner fra mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar