Foerste maaned paa boernehjemmet

Idag er det en maaned siden Caroline, Signe og jeg selv blev sat af med alle vores ting foran de mange ukendte ansigter og en kaempe bygning, vi ikke kendte til. Idag ved jeg naesten hvad alle boernene hedder og hvad de kan lide at lave, den store bygning er nu mit hjem, og mit vaerelse er indrettet med billeder af min familie. En "normal" dag paa boernehjemmet starter med at mit vaekkeur ringer klokken 7.40. Jeg tager det samme toej paa som dagen foer og boerster haaret som traenger grundigt til en vask. Ved en 8 tiden koger den kaempe store gryde med maelk, som kommer hver dag frisk fra enten en ko eller en ged. Jeg tager en kop som jeg haelder over den musli jeg har koebt i Panauti. Lidt over 9 staar pigerne klar i deres blaa skole uniformer, med flettet haar og hvide sloejfer i. Saa gaar turen ellers mod en af de 4 skoler. Den skole der ligger laengst vaek tager 40 minutter, op og ned af bakke, at gaa til. Ved en 11 tiden staar dagens foerste portion daal bhat takari parat paa bordet i den store spisesal, denne bliver spist med hoejre haand. Hvis der er vand vasker vi op med et slidt stykke rissaek og blaa saebe. Saa er det tid til en lille pause, foer vi finder paa noget at lave med de boern der ikke gaar i skole. I pausen spiller vi oftes et spil kinaskak. Hvis der er stroem er det svaert at faa dem hevet vaek fra boernehjemmets tv, som er ivrigt benyttet. Ellers tegner vi med farver eller kridt, sipper, gynger, leger eller proever at laere dem lidt engelsk. Klokken 3 er det snack tid, det kan vaere alt fra kiks til nudlesupper. Ved en 4 tiden kommer boernene hjem fra skole og klokken 5 er det tid til at lave lektier, som jeg glaedelig hjaelper til med( dog ikke nepali). Klokken 7 ringer klokken, saa er det tid til mad for boernene, hvis jeg har mere energi kan jeg hjaelpe med at give boernene mad. For at undgaa larm med 60 spisende boern er der tegnesprog for mere mad. 1 finger er ris, 2 er linesuppe, 3 er takari, 4?, 5 er vand. Efter boernene har spist er det vores tur, og dagens 2 portion daal baht takari er laenge ventet. Saa er det tid til at slappe af og paa en "normal" dag er jeg ofte helt smadret. En ikke "normal" dag, kan fx. starte klokken 5.45, boernene har maaske fri fra skole, enten fordi det er helligdag eller loerdag. Jeg hopper i mit loebetoej og et par gode sko, og vaekker derefter de boern op der har lyst til at vaere med ud at gaa eller loebe. Caroline, signe og jeg har startet et "motionshold" hvor vi tager boernene med ud at gaa, daa de sjaeldent kommer ud fra boernehjemmets omringende mure medmindre de gaar mod skole. En tur til et andet sted er derfor meget eftertragtet. I tirsdag var det mors dag, og pigerne viller gerne fremvise et theaterstykke. Med lidt hjaelp fra os fik vi oevet og lavet flotte masker. Stykket blev en kaempe succes og jeg var meget stolt af pigerne. Paa ikke "normale" dage tager vi til Panauti og spiser pandekager og tjekker mails. Igaar var en meget speciel dag, vi var "inviteret"(selv inviteret) til en nepalesisk bryllup i nabolaget. Vi tog vores fineste toej paa og gik hen af de mudrede jordstier. Brylluppet foregik i et oppyntet hus og i et farverigt telt. Brudeparret sad paa stole og var midt i en ceremoni da vi ankom. De fik vasket deres foedder og givet gaver. Som de eneste 3 hvide mennesker i ikke nepalesisk toej, var vi et speciel syn. Folk tog ivrigt billeder af os og vi tog naesten opmaerksomheden fra det unge brudepar. Saa gik vi ind i det proppede telt hvor der blev severet en masse laekre nepalesiske retter. Teltet blev kun endnu mere proppet da et kraftigt rengvejr bryd ud. Det var en sjov oplevelse og gav et pift til min ellers meget "normale" hverdag her i Nepal. Jeg haaber jeg har giver jer alle et indtryk af hvad jeg foretager mig her i Nepal.
De bedste hilsner fra mig.