Diarre

Diarre i Danmark er ikke en af de store samtale emner, hvor det i nepal er en af de stoerste. Jeg vidste foer jeg tog hjemmefra at de hygieniske forhold her i Nepal ikke er de bedste, og jeg havde da ogsaa forberedt mig paa lidt daarlig mave engang i mellem. De foerste to uger paa platformen i Kathmandu snakkede vi naesten ikke om andet en affoering, ogsaa mens vi spiste. Hvordan ser det ud idag er det gult eller groent? Nu er det snart 2,5 maaned siden jeg forlod danmarks hygienniske koekken forhold, og jeg har haft diarre i ca. 2 af maanederne. Uanset hvor hygiennisk jeg proever at vaere er der bare ikke noget at goere og jeg har accepteret at det er en del af hele Nepal oplevelsen.
Tidspunkter det ikke er sjovt at have diarre paa i Nepal:
- Naar man er ude at gaar og det taetteste toilet er 1 time vaek
- Naar man sidder i en overfyldt bus paa vej til Kathmandu, og der er 2 timer til man er fremme
- Naar man bliver noed til at laane et ikke vestligt toilet
- Naar ens vestlige toilet gaar i stykker

Paa trods af de mange toilet besoeg gaar det rigtig godt. Vores morgenture med boernene gaar rigtig godt, vi kommer rundt og ser en masse flot natur og jeg bliver tit overvaeldet af de flotte bjerge og de vilde floder som bliver krydset med lange haengebroer. Desuden er vi i denne uge startet med at vaske vaeggene paa pigernes vaerelser, som efter mange aars brug virkelig traengte til en kaerlig haand. Mandag begynder vi med at male og pigerne er rigtig glade, saa det er alt det haarde arbejde vaerd.
Mange hilsner til jer alle fra mig.

Mount Everest

Mandag d. 9 tog jeg min pakkede taske paa og laaste doeren til vores vaerelse paa boernehjemmet. Det var endelig blevet tid til lidt ferie. Turen gik til Kathmandu, med offentlig transport, og busbilletten kostede hele 4 kroner for en 2 timers tur. Vi var meget heldige at faa siddepladser inde i bussen og ikke oppe paa taget. Bussen blev mere og mere proppet og hver gang vi stoppede blev jeg imponeret over at der kunne blive presset flere mennesker ind i den allerede meget overfyldte bus. Foerste stop i Kathmandu var MAD, meget af tiden paa boernehjemme gaar med at taenke paa mad. Mhh hvor ville en burger vaere god, mhh jeg kunne godt taenke mig en rugbroeds mad, mhhhhhhhhhhhhhh ... Men det eneste vi faar er daal bhat tarkari. Saa da en laekker tunsandwish med groftbroed stod foran mig paa tallerkenen, kunne jeg naesten ikke tro det foer jeg smagte paa den, og waoo den var god:) Resten af dagen gik med at spise mad, og da jeg kom i seng var jeg virkelig maet. Tirsdag morgen meget tidligt blev Caroline og jeg hentet i privat bil og koert til den internationale lufthavn. Turen gik over himalaya og til Mount Everest! Flyveturen varede en time og var helt fantastisk, synet af himalaya er helt vildt og jeg sad klistret til vinduet. Man fik paa tur lov at komme op i cockpittet og kigge gennem den store rude, det var helt ubeskriveligt smukt og piloten udpegede verdens hoejeste bjerg, Mount Everest. Da jeg igen stod paa jorden og kiggede rundt i det overskyede Kathmandu var det helt uvirkeligt, hvad jeg lige havde set. Vi blev sat af paa en god restaurant, hvor jeg bestilte en kaempe morgenmad: pandekager, wafler, aeg, bacon og juice. Efter at have slappet af oven paa det store maaltid, besoegte vi monky tempel, som er en kaempe stupa omringet af en masse aber. Om eftermiddagen fandt vi en bowlinghal hvor vi hyggede os. Idag har vi besoegt det sted hvor nepaleserene braender deres doede. Da vi ankom var der en del ceromonier igang, hvor man ligger de doede paa store traepodier lige ved en meget beskidt flod, de doedes paarorende stod omkring ligene som var klaedt i hvidt og daekket med blomsterkranse, der blev sat ild til ligene som efterfulgt blev smidt i vandet. Det var spaende at se hvordan man siger farvel til sine afdoede i nepal, men og en smule overvaeldende. I morgen er det tid til at vende hjem til boernehjemmet og til livet som turist. Jeg glaeder mig nu meget til at se boernene igen og mit "liv" som voluntoer. Jeg oensker jer alle det bedste, mange hilsner fra mig.

Foerste maaned paa boernehjemmet

Idag er det en maaned siden Caroline, Signe og jeg selv blev sat af med alle vores ting foran de mange ukendte ansigter og en kaempe bygning, vi ikke kendte til. Idag ved jeg naesten hvad alle boernene hedder og hvad de kan lide at lave, den store bygning er nu mit hjem, og mit vaerelse er indrettet med billeder af min familie. En "normal" dag paa boernehjemmet starter med at mit vaekkeur ringer klokken 7.40. Jeg tager det samme toej paa som dagen foer og boerster haaret som traenger grundigt til en vask. Ved en 8 tiden koger den kaempe store gryde med maelk, som kommer hver dag frisk fra enten en ko eller en ged. Jeg tager en kop som jeg haelder over den musli jeg har koebt i Panauti. Lidt over 9 staar pigerne klar i deres blaa skole uniformer, med flettet haar og hvide sloejfer i. Saa gaar turen ellers mod en af de 4 skoler. Den skole der ligger laengst vaek tager 40 minutter, op og ned af bakke, at gaa til. Ved en 11 tiden staar dagens foerste portion daal bhat takari parat paa bordet i den store spisesal, denne bliver spist med hoejre haand. Hvis der er vand vasker vi op med et slidt stykke rissaek og blaa saebe. Saa er det tid til en lille pause, foer vi finder paa noget at lave med de boern der ikke gaar i skole. I pausen spiller vi oftes et spil kinaskak. Hvis der er stroem er det svaert at faa dem hevet vaek fra boernehjemmets tv, som er ivrigt benyttet. Ellers tegner vi med farver eller kridt, sipper, gynger, leger eller proever at laere dem lidt engelsk. Klokken 3 er det snack tid, det kan vaere alt fra kiks til nudlesupper. Ved en 4 tiden kommer boernene hjem fra skole og klokken 5 er det tid til at lave lektier, som jeg glaedelig hjaelper til med( dog ikke nepali). Klokken 7 ringer klokken, saa er det tid til mad for boernene, hvis jeg har mere energi kan jeg hjaelpe med at give boernene mad. For at undgaa larm med 60 spisende boern er der tegnesprog for mere mad. 1 finger er ris, 2 er linesuppe, 3 er takari, 4?, 5 er vand. Efter boernene har spist er det vores tur, og dagens 2 portion daal baht takari er laenge ventet. Saa er det tid til at slappe af og paa en "normal" dag er jeg ofte helt smadret. En ikke "normal" dag, kan fx. starte klokken 5.45, boernene har maaske fri fra skole, enten fordi det er helligdag eller loerdag. Jeg hopper i mit loebetoej og et par gode sko, og vaekker derefter de boern op der har lyst til at vaere med ud at gaa eller loebe. Caroline, signe og jeg har startet et "motionshold" hvor vi tager boernene med ud at gaa, daa de sjaeldent kommer ud fra boernehjemmets omringende mure medmindre de gaar mod skole. En tur til et andet sted er derfor meget eftertragtet. I tirsdag var det mors dag, og pigerne viller gerne fremvise et theaterstykke. Med lidt hjaelp fra os fik vi oevet og lavet flotte masker. Stykket blev en kaempe succes og jeg var meget stolt af pigerne. Paa ikke "normale" dage tager vi til Panauti og spiser pandekager og tjekker mails. Igaar var en meget speciel dag, vi var "inviteret"(selv inviteret) til en nepalesisk bryllup i nabolaget. Vi tog vores fineste toej paa og gik hen af de mudrede jordstier. Brylluppet foregik i et oppyntet hus og i et farverigt telt. Brudeparret sad paa stole og var midt i en ceremoni da vi ankom. De fik vasket deres foedder og givet gaver. Som de eneste 3 hvide mennesker i ikke nepalesisk toej, var vi et speciel syn. Folk tog ivrigt billeder af os og vi tog naesten opmaerksomheden fra det unge brudepar. Saa gik vi ind i det proppede telt hvor der blev severet en masse laekre nepalesiske retter. Teltet blev kun endnu mere proppet da et kraftigt rengvejr bryd ud. Det var en sjov oplevelse og gav et pift til min ellers meget "normale" hverdag her i Nepal. Jeg haaber jeg har giver jer alle et indtryk af hvad jeg foretager mig her i Nepal.
De bedste hilsner fra mig.