En nat i slummet

Mandags undervisning handlede om slumkvartere i nepal, og var en forberedelse til tirsdagens overnatning ved en nepalesisk familie boende i slummet. Lidt praktisk information: Slumkvartere er defineret ved fattigdom, lav indkomst, utilstraekkelige levevilkaar, overbefolkning, usikre leveforhold og daarlige faciliteter. Oftes er disse slum omraader beboet af folk med lavere kaste. Kastesystemet er hieratkisk og deler folk ind i hoejere og lavere stillinger. Ifoelge hinduisme går kasterne i arv, og man arver den kaste man har fortjent. Hvis man har vaaret et daarligt menneske i sit tidligere liv, bliver man genfoedt i en daarligere kaste. Der findes 4 hovedkaster og omkring 3000 underkaster. Desuden er der de kasteloese som ikke har nogen "rettigheder" og er udenfor kastesystemet. Selvom kastesystemet er blevet gjort ulovligt i Nepal fungerer det stadig i praksis. Mange nepalesere proever ikke at bryde med dette undertrykkende system, fordi de foeler at de fortjener den kaste de er havnet i. Med en god forberedelse omkring hvad vi kunne forvente i slummet, koerte gruppen afsted tirsdag eftermiddag. Da vi steg ud af bussen blev vi modtaget med den fineste velkomst. Alle slummets beboerer var samlet for at tage imod os, og boernene skubbede paa for at faa et glimt af de 14 hvide mennesker der steg ud af minibussen. Saa langt oejet rakte kunne vi se smaa blikhuset, med boeljet blik tag. Vi blev foert hen til den lokale skole, hvor inspektoeren fortalte os hvor glade de var for at vi ville besoege deres lille slumkvarter. Det var en kaempe aere for dem at vi ville bo hos dem. Han fortalte lidt om familiernes bekymringer om at have os boende, som hovedsageligt var at vise derers huse frem og hvad de skulle servere. Vi brugte resten af eftermiddagen sammen med kvarterets beboerere, de sang blandt andet deres nationnalsang, og jeg proevede at synge med da vi skulle synge vores. Vi dansede nepalesiske danse og lyttede til nepalesisk musik, vi legede matematik lege med boernene og laerte dem nogle danske lege. Omkring klokken 8 kom vores "familier" for at hente os. Jeg skulle bo hos mingma som var 16 aar, hendes mor, lillesoester og lillebror, faren var doed nogen aar forinden. Deres hus bestod af et rum, delt i to. Det ene var koekken, det andet var sovevaerelse/stue med to senge og en sofa, intet toilet(ikke engang nepali style). Huset var lavet af lermure med et bliktag. Jeg blev placeret i sofaen, med en ENORM potion mad. Efter kort tid, kom flere mennesker til, og jeg sad i sofaen omringet af omkring 10 stirrende mennesker. En af personerne der var kommet til kunne en smule engelsk og forklarede mig at familien ikke ville spise foer deres gaest havde spist. Mingmas mor kom med endnu mere ris, og selvom jeg proevde at takke nej var det forgaeves og potionens stoerelse blev fordoblet. Jeg begyndte at spekulere paa hvordan den store potion mad nogensinde skulle komme til at passe ned i min mave, og hvordan jeg hoerfligst muligt kunne laevne noget af maden. De mange mennesker fik mig til at foele mig som et dyr i bur. Nu ved jeg hvordan aberne har det i zoologiskhave ved fodrings tid:) Efter meget overbevisning slap jeg for at spise helt op. Jeg skulle sove i en lille dobbelseng med mingma, hendes mor soester og bror sov i sengen lige ved siden af. Selvom mingma ikke kunne snakke engelsk forsoegte vi at kommunikere. Vi hoerte lidt musik paa min mp3 afspiller og jeg fandt ud af hun var vild med Justin Bieber. Lige foer senge tid hoerte jeg en lyd paa taget, men mingma forsikrede mig med at det bare var rotter, hehe. Midt om natten vaagende jeg ved at mingmas mor stod og roeg og drak sammen med nogen andre, jeg lod som ingenting og sov videre. I morges fik jeg te og jeg gav dem nogen gaver jeg havde koebt. Saa skulle vi alle moedes paa den lokale skole til en afskeds ceremoni. Vi blev alle velsignet med en tika i panden lavet af ris, og fik et toerklaede af vores familier. Jeg fik sagt ordentligt farvel til familien, og jeg foelte mig meget beaeret over at de aabnede deres lille hus for mig en enkel nat. Da jeg igen sad i bussen og vinkede ivrigt farvel til alle de glade boern, kunne jeg godt maerke at jeg var en meget speciel oplevelse rigere. 

Mange hilsner til jeg alle.      

En travl uge

Nu er endnu en uge gaaet her i Kathmandu. Dagene paa platformen gaar hurtigt og vi laerer en masse forskellige ting, vi nyder timerne i solen og den lune vind puster blidt. Paa de sidste to uger er temperaturen steget en del, og har paa de varmeste dage vaaret omkring 30 grader. Ugen startede tirsdag efter weekendens trekking tur. Jeg og 5 andre voluntoere stod op klokken 5 for at hjaelpe 2 fra et projekt kaldet "tea for free". Projektet gaar ud paa at give gadeboern gratis morgenmad og en varm kop te hver tirsdag morgen. Boernene havde ikke meget, de sov paa gamle papkasser med et uldent taeppe over. Det var en dejlig foelse at komme og give dem lidt, og se deres glade ansigter. Vi satte lidt musik paa og dansede til solen stod op. Men en morgenmad vare ikke laenge og naar vi er vaek skal de klare sig selv igen. Det er rigtigt haardt at taenke paa at de samme glade dansene boern, maaske senere samme dag sniffer lim, fordi de er saa sultne. I onsdags havde vi en workshop med en gruppe unge nepalesere fra slummet. Jeg synes det var en super fed oplevelse, og jeg laerte en hel del om unge i nepal. Torsdag gik med skole, en tur til Tamel og om aftenen smagte jeg sushi for foerste gang, det var super laekkert. Fredag havde vi fri fra skolen og en gruppe af os havde valgt at tage til den nepalesiske soebogaard. Jeg var i den aktive gruppe bestaaende af 3 som valgte at tage turen derud paa cykel. Det tog omkring 2 timer hver vej, og det var imponerende at cyklerne holdt. Paa turen hjem, begyndte mit baghjul at svinge faretruende fra side til side, og sige maerkelige lyde. Men vi kom helskinnet hjem paa trods af den hektiske trafik og cyklernes mange mangler. Igaar ringede vaekkeruret klokken 6 og traet som jeg var, efter gaardagens haarde cykeltur, gik jeg i moerket hen moed citycenter hvor vi alle skulle hentes i bus moed riverrafting. Vores riverraftings hold bestaaende af 8 piger blev til sexyteam! Valgt af den nepalesiske guide. Turen var helt fantastisk med den skoenneste udsigt. Det var baade vildt og vidunderligt. Idag skulle vi saa alle sammen ud og se det boernehjem Caroline og jeg skal bo paa om 14 dage. Det var helt fantastisk. Panauti, som er den naermeste by, er en virkelig smuk gammeldags by. Boernehjemme ligger en times gang fra byen og er omringet af bjerge, skove, stilhed og ren luft(noget man saetter pris paa naa man bor midt i Kathmandu). Efter at vaere vist rundt paa boernehjemmet, var det tid til at lege med boernene. Vi fik baade danset, spillet fodbold, sunget, og jeg fik leget en masse fangeleg. To af de mindre piger, lavede blomsterkranse til mig, og jeg fik masser af kram. Det har vaaret en helt fantastisk dag, og jeg glaeder mig saa meget til at jeg skal flytte til boernehjemmet, d. 8 april. Jeg haaber at i alle har det godt, mange hilsner fra mig:)      

Trekking tur

Igaar klokken 10 koerte jeg mod Sundarajil sammen med naesten alle de andre voluntoere. Vi skulle paa en trekking tur op i bjergene til en by der hedder Chisopani, som ligger paa toppen af et bjerg. Vi startede i byen Sundarajil hvor taxaen satte os af. Vi forsynede og med vand, kiks, bananer, chokolade og hvad man nu ellers kunne faa presset ned i sin taske. Det meste af turen var paa stejle trapper og jordstier. Naturen var utrolig smuk og selvom det var meget haardt noed jeg hele turen. Det tog os omkring 5 timer at naa Chisopani. De hurtigste havde fundet et hotel hvor vi alle kunne overnatte for ca. 2 kr pr. person. Paa mit vaerelse skulle vi sove 3 i en stor dobbelt seng, lavet af en mega tynd madress med traebraeder under. Toilettet var som forventet ikke danish style. Om aftenen trak det op til uvejr og fra under et tag kunne jeg nyde den smukke regn med helt fantastiske lyn som gjorde himlen lilla i flere sekunder over bjergtoppene. Det var en fantastisk oplevelse. Sengen var rimelig haard men efter en hel dags vandring sov man helt fint. Om natten blev det rigtig koldt, da nepalesere ikke ved noget om isolering, og sovepose, dyne og en troeje var naesten ikke nok. I morges vaagnede jeg ved overraskende skrig fra en af de andre voluntoere som raabte i begejstring over hvor smukt der var! Jeg gned oejnene og gik op paa taget for at se udsigten. Efter den tunge regn som natten havde bragt med sig, var taagen lettet over bjergene og Himalaya strakte sig som et hvidt belte hele vejen rundt. Det er en af de smukkeste syn jeg nogensinde har set. Jeg stod laenge og beundrede udsigten. Turen ned var lettere og hele vejen blev vi fulgt af den smukkeste udsigt over himalayabjergene, og vi fik besoeg af en flok aber.  Nu er jeg godt oem i foedder og ben, men turen var 100% det vaerd.
Mange hilsner fra mig.

Min foerste uge i Nepal

Namaste alle sammen. Namaste er den nepalesiske hilsen og betyder jeg hilser guden i dig. Idag er det loerdag d. 19 marts, og en uge siden jeg ankom til Global Platform Nepal. Der er sket en hel del siden jeg forloed Danmark. Vi har haft en del undervisning om asiasisk kultur, social forandring, det at vaere en voluntoer, nepalesisk sprogundervisning, kastesystemet og menneske rettigheder. Desuden har vi haft en del udflugter rundt i Kathmandu bla. besoegt Nepalesiske templer, et forum for social forandring hos kvinder, en murstensfabrik og en skole. Udflugterne foregaar i bus, paa smalle veje, og alle raaber i kor naar bussen kommer lidt for taet paa et dybt hul i vejkanten, eller er faa centimeter fra at koere ud over en skrant. Det er utrolig nervepirende at koere i Kathmandu, men utrolig nok klarer chaffoeren den altid. Murstensfabrikken har isaer gjort et stort indtryk paa mig. To store skorsten som puster roeg op kunne ses paa lang afstand. Tusindvis af mursten lavet af mudder og med haandkraft saas fra bakketoppen. Aesler sadlet med masser af mursten gik ned dalen. Vi fulgte efter i det stoevde sand. I bunden af dalen gik vi forbi folks smaa huse lavet af blik. Murstensfabrikkens arbejdere skulle laere om vigtigheden i at vaske sine haender ordentlig. Ved at vaske sine haender med saebe og paa en ordentlig maade kan arbejderne og deres boern undgaa mange sygdomme. Paa vej op saa jeg: en mand staa i mudder til knaeene, en dame sidde paa hug og lave mursten og en pige slaebe nogle faerdig lavet mursten hen til braending. Det haarde arbejde giver en dagsloen paa 300 rupees som svarer til omkring 23 kroner. Jeg syntes at det var rigtig haardt at se hvor meget de slider og det satte virkelig tankerne igang. Paa vej hjem besoegte vi en landsbyskole, hvor boernene var fra 1-15aar. De sang nepalesiske sange, dansede og skoed den berygtede Holi festival igang ved at give os alle en gul og roed tika i panden.
Idag er det Holi festival som er en kaempe begivenhed her i Nepal. Man fejre slutningen paa vinteren ved at kaste med vand og pulverfarver. Foelsen af at gaa gennem en smal passage mellem to hoejhuse og faa et brusebad i farvet vand er helt enestaende. Stemningen i Kathmandu idag har vaeret en fornoejelse, alle raaber happy holi kaster med vandballoner og farver i mange slags. Efter fornoejelse kommer haardt arbejde, og der skulle skrubbes grundigt for at faa de mange farver af. Vidunderligt nok var der varmt vand i bruseren idag, saa det er virkelig en dag der skal fejres!
Mange hilsner til jer alle fra mig.

Mit Foeste moede med Nepal

Klokken er 12 dansk tid d. 11 marst, jeg har for en times tid siden sagt farvel til mor, far, Lillebror Manfred og min gode veninde Julie. Nu staar jeg paa rulletrappen og vinker farvel til Sergej min dejlige kaereste i Kastrup lufthavn. Vi vinker hele vejen indtil vi ikke kan se hinanden mere. Det er trist at sige farvel, men vi skal jo se hinanden igen og vi har stoettet hinanden saa meget omkring denne her tur. Da jeg ikke laengere kan se ham er jeg alene. Amanda alene paa vej til Nepal. Jeg foeler mig klar og stolt over at jeg tager afsted. Jeg gaar langsomt gennem lufthavnen gennem kontrol af pas og tasker og til sidst viser jeg mit boardingpass og saetter mig i stolene for at vente paa afgang. Flyveturen var lang 10.30 time til Bangkok 4 timer i lufthavnen og 3.30 til Kathmandu. Mit foeste moede med Nepal er fantastisk. Luften er varm og rar, solen skinner og jeg er omgivet af flot natur og bjerge saa langt oejet raekker. Taxi Taxi bliver der raabt da vi traeder ud af lufthavnen, men Caroline og jeg bliver hentet af en lille bil sendt af Global Platform. Bilen har svaert ved at saatte igang, men vi kommer afsted og ud paa de nepalesiske veje. Vejene er for det meste jordveje. Vi koere i venstre side af vejen. Bilerne koere ind og ud mellem hinanden mens de dytter om kap, der staar en ko i vejkanten, en hel familie koere forbi paa scooter, folk gaar over gaden som de vil, og bilerne maa holde tilbage. Det var lidt af en tur. Platformen er et flot stort hus lidt udenfor byen. Der er 3 etager en flot terrasse og et tag hvorfra man kan se bjerge hele vejen rundt. Jeg bor paa tomands vaerelse med Signe. Her er "normale" toiletter og man kan faa rent vand gennem et filter. Stroemmen gaar klokken 10 og kommer foerst igen naeste morgen klokken 8, saa vi bruger stearinlys og pandelamper. Til aftensmad fik vi linesesuppe, med ris og groensager, tunmusse(tror jeg det var). Det smagte dejligt. Saa blev det aften og tid til at boerste taender, der skulle man lige huske at bruge rent vand og ikke vandet fra hanen. Jeg faldt i soevn til hundehyl muligvis et hundeslagsmaal, men sov helt fantastisk. Idag er det den 13 marst. Min foerste rigtige dag i Nepal, morgenen startede med mysli og varm maelk. Jeg var forberedt paa alt det andet men den varme maelk blev nu alligevel mit foerste kulturchok. Mange hilsner fra mig.