Igaar klokken 10 koerte jeg mod Sundarajil sammen med naesten alle de andre voluntoere. Vi skulle paa en trekking tur op i bjergene til en by der hedder Chisopani, som ligger paa toppen af et bjerg. Vi startede i byen Sundarajil hvor taxaen satte os af. Vi forsynede og med vand, kiks, bananer, chokolade og hvad man nu ellers kunne faa presset ned i sin taske. Det meste af turen var paa stejle trapper og jordstier. Naturen var utrolig smuk og selvom det var meget haardt noed jeg hele turen. Det tog os omkring 5 timer at naa Chisopani. De hurtigste havde fundet et hotel hvor vi alle kunne overnatte for ca. 2 kr pr. person. Paa mit vaerelse skulle vi sove 3 i en stor dobbelt seng, lavet af en mega tynd madress med traebraeder under. Toilettet var som forventet ikke danish style. Om aftenen trak det op til uvejr og fra under et tag kunne jeg nyde den smukke regn med helt fantastiske lyn som gjorde himlen lilla i flere sekunder over bjergtoppene. Det var en fantastisk oplevelse. Sengen var rimelig haard men efter en hel dags vandring sov man helt fint. Om natten blev det rigtig koldt, da nepalesere ikke ved noget om isolering, og sovepose, dyne og en troeje var naesten ikke nok. I morges vaagnede jeg ved overraskende skrig fra en af de andre voluntoere som raabte i begejstring over hvor smukt der var! Jeg gned oejnene og gik op paa taget for at se udsigten. Efter den tunge regn som natten havde bragt med sig, var taagen lettet over bjergene og Himalaya strakte sig som et hvidt belte hele vejen rundt. Det er en af de smukkeste syn jeg nogensinde har set. Jeg stod laenge og beundrede udsigten. Turen ned var lettere og hele vejen blev vi fulgt af den smukkeste udsigt over himalayabjergene, og vi fik besoeg af en flok aber. Nu er jeg godt oem i foedder og ben, men turen var 100% det vaerd.
Mange hilsner fra mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar