De olympiske lege i Nepal 2011

Den sidste uge paa boernehjemmet er gaaet med at forberede de olympsike lege. Fredag aften startede vi med at inddele boernene i 6 grupper af forskellige lande. Kina, Australien, Belgien, Brasilien, USA og Kenya. Foerste leg var Drama hvor holdlederen trak et papir med et emne.Boernene var virkelige dygtige og formaaede alle at lave et flot drama. Naeste leg var en masse sporgsmaal om gruppernes lande. Sidste leg fredag var en bogstavsleg hvor det gjaldt om at danne flest mulige ord paa 3 minutter. Loerdag eftermiddag fortsatte vi med en nepalesisk leg, hvor en person fra hvert hold fik bind for oejnene blev drejet rundt og skulle derefter guides med 3 ord mod en lerkrukke som skulle smadres. Saa var det blevet tid til bowling, stafet med kartoffler, og den sidste leg, foer boernene faldt udmattede om, gjaldt om at faa en moent til at ramme ned i et syltetoejs glas som stod paa bunden af en stor spand med vand i. Total udmattede efter flere timers leg, raaben og skrigen blev pointene talt sammen og de 3 bedste hold skulle overraekkes flotte hjemmelavet medaljer. Paa tredje pladsen var det Kenya, anden pladsen Kina og foerste pladsen Australien. Lederen af Boernehjemmet havde flotte gaver til boernene, og vi uddelte bolsjer. Fredag og Loerdag har vaeret helt fantastiske, boernene har vaeret saa glade, det er helt vidunderligt at have vaeret med til de olympsike lege i Nepal 2011.

Dejligt at vaere tilbage

Soendag d. 5 om eftermiddagen var jeg paa vej tilbage til boernehjemmet efter en dejlig tur i Pokhara. Jeg var heldig at naa den lokale bus mod Pashali og boernehjemmet, og slap for en times gaatur i den bagende sol. Selvom turen til Pokhara kun var paa en uge havde jeg savnet boernene rigtig meget, og deres glade ansigter og mange kram gjorde mig uendelig glad. Nu er der mindre end en maaned til at jeg skal sige farvel til dem alle og dagene gaar naesten for staerkt. Naar boernene er i skole og boernehjemmet er utrolig stille og helt tomt, bruger jeg meget tid paa at gaa op af alle de fantastiske bjerge, der ligger omkring den lille by. En 6-7 times tur til en by kaldet Namo buddha er blevet min ynglings. Byen ligger paa toppen af et bjerg og man kan skimte boernehjemmet langt vaek forbi de mange rismarker. Der hviler en utrolig stilhed, og traeerne er daekket med tibetanske bedeflad i mange farver. En anden dejlig tur gaar til toppen af et mindre bjerg hvor man kan nyde udsigten over en flod, som bliver farvet roedlig idet solen gaar ned over bjergene i det fjerne.
Igaar blev Caroline, signe og jeg inviteret til at hjaelpe med at grave kartoffler af Bina miss som hun bliver kaldt. Hun er 21 aar og laere paa en af boernenes skole. I forbindelse med en gaatur med boernene besoegte vi hendes hus og er siden hen blevet betragtet som venner. Vi bliver engang imellem inviteret paa laekker nepalesiske mad og tager hjem derfra med proppede maver. Igaar var en sjov og anderledes oplevelse. I nepal er det kvinderne der tager sig af det haarde fysiske arbejde og maendende der sidder og kigger paa. De havde ingen maskine men brugte en hakke og tog kartofflerne med haenderne. 4 kilo kartoffler bliver solgt til en pris af 2 kroner, og saekkene vejer 50 kilo og bliver baaret i et baand paa panden. De syntes det var herligt at vi ville hjaelpe til, og grinte hoejlydt naar vi faldt paa roeven i det vaade mudder. Jeg er sikker paa at vi ikke var til megen gavn, men sjovt var det.
Jeg haaber i alle har det godt, mange hilsner fra mig.   

Pokhara

Pokhara ligger 7 timers koersel med bus fra Kathmandu, og er kendt for den flotte natur, store soe og udsigt til de sneklaedte Annapurna bjerge. Mandag d. 30/5 tog Caroline, signe og jeg bussen mod denne by som alle nepalesere finder saa smuk. Vi fandt et dejligt hotel med udsigt over baade soen og bjergene. Tourister var der ikke mange af, da Nepal officiel gaar ind i regntid d. 12/6 og her allerede er enorme regnskyl dagligt. Vi kunne nyde den gode service paa restauranterne, da vi oftes var de eneste kunder. Lonely Planet Nepal blev ivrigt brugt og jeg fandt da ogsa en masse der skulle opleves. Tirsdag blev udnaevnt som aktiv dag og turen gik til World peace pagoda som laa paa toppen af et af de mindre bjerge. Paa vejen besoegte vi Devis falls og noget der skulle forstille sig at vaere asiens stoerste grotte, men bestemt ikke var det. Udsigten over soen og byen var fantastisk og en dejlig brise blaeste fra toppen af peace pagodaen. Turen ned gik gennem en jungle og vi ente ved soens bred, hvor vi sejlede en tur i en lille baad. Om aftenen saa jeg solen gaa ned over soen med bjergene i det fjerne. Onsdag morgen stod vi op klokken 4 for at se solopgangen, fra en speciel god bjergtop. Da jeg naaede toppen kunne jeg nyde en fantastisk solopgang med udsigt til de enormt smukke annapurna bjerge. Klokken 8 kom to heste for at hente Caroline og mig, vi havde bestilt en 3 timers ridetur rundt om soen. Turen blev nydt i fulde drag trods de mange smerter i min bagdel. Torsdag var det Carolines foedselsdag, og dagen hvor vi alle tre skulle ud og paraglide. Jeg havde glaedet mig enormt meget og udsigten i 1800 meters hoejde var helt vidunderlig. Resten af dagen havde vi alle enorm kvalme da flyveturen varede en hel time og mindede om snurretoppene i tivoli. Fredag tog vi mod den lille bjergby Bandipur 2 timer fra Pokhara. Byen ligger over skyernes toppe og husenen er bygget i traditionelt nepalesik stil. Der er ikke adgang for noget transport i byens gader saa stilheden hviler her. Vi brugte hele fredagen paa at slappe af og nyde den gode udsigt. Idag er det loerdag og turen gik i morges til Kathmandu hvor jeg nu sidder og skriver paa min blog. I morgen tager vi tilbage til boernehjemmet og trods den gode uge, savner jeg boernene og mit hjem i Pasthali.
Jeg haaber i alle har det godt de kaerligste hilsner fra mig.