Smaa projekter

To uger paa boernehjemmet er nu gaaet, og der er sket en masse forskellige ting. Foerst og fremmest har vi taget afsked med en masse af boernene paa boernehjemmet. De aeldste piger er taget afsted da de er faerdige med deres "folkeskole" og ikke laengere har mulighed for at blive boende paa hjemmet, desuden har vi taget afsked med alle boernehjemmets drenge da det skal nu vaere et Balika(pige)hjem. Dette skete ved flotte ceremonier bestaaende af dans, sang, mad og en tika i panden hvor man ogsaa fik mulighed for at sige de sidste par afskeds ord. Vi har ogsaa haft fint besoeg af den Australske ambassadoer, som donerede en masse boeger til boernehjemmets bibliotek. Dagene gaar nu for det meste meget stille og roligt, saa vi har ogsaa sat et par smaa projekter igang. En af dagene lavede vi en papirworkshop, hvor der blev klippet og klistret med hoejt humoer. Pigerne fik lavet en hel del baade smaa kasser, blomster, papirfly, roser, masker og collager. Et helt andet projekt har vaeret undervejs et stykke tid. En af mine foerste indtryk af boernehjemmets legeplads, var de manglende gynger i det gamle gyngestativ. Jeg besluttede mig for at goere det til et projekt at finde nogen gynger til boernene. I Panauti, den taetteste by paa boernehjemmet, blev samtlige shoppe spurgt efter gynger, men uden held. Vi forsoegte os derfor ved en snedker, hvor vi efter lang tid, ved hjaelp af kropssprog og fakter, fik forklaret ham hvad vi oenskede. Soendagen efter kunne vi glade haenge to flotte traegynger op paa det tomme gyngestativ. Glaeden var enorm hos boerne som stod i lange koeer for at proeve de to gynger. De naeste mange timers tid sad jeg paa det bloede graes foran gyngestativet og noed synet af de mange glade boern, tilsidst fik jeg mig ogsaa en tur.
Jeg haaber at i alle har det godt, de bedste hilsner fra mig.

Den foerste uge paa boernehjemmet

Fredag d. 8 april, en halv time fortidligt, kom den bil der skulle koere Caroline, Signe og mig til boernehjemmet i Panauti. Signe havde dagen forinden faaet af vide at hun skulle med os til Panauti, i stedet for Charikot. Platformens soede koekkendame Goku havde lavet en laekker madpakke til os som laa klar i en af de mange pakkede tasker. Med den sidste taske i bagagerummet, satte bilens motor igang og med sommerfugle i maven koerte vi langsomt afsted moed det laenge ventede voluntoerophold. Efter 1,5 times koertur var vi paa Panautis fine jordveje omgivet at bjerge, skov og katoffelmarker. Den friske luft traengte ind gennem det nedrullede vindue, og boernhjemmets hvidmalet mure og store metalport kom i syne. Vi blev taget imod af de mange ivrige boern som glaedeligt hjalp os med vores mange tasker op paa vores vaerelse paa 2.sal. Vaerelset bestaar af 3 senge og et aflaast skab, som ingen har noeglen til. Desuden har vi et normalt toilet og en betonplade med tilhoerende vask:) Efter en kort introduction til boernehjemmets personale, besluttede Signe og jeg os for at udforske naeromraadet med hjaelp fra nogen af boernene. Det som vi troede skulle vaere en lille kort tur blev en 4 timers lang trekkingtur til toppen af en af de naertliggende "bjerge", hvor der var en mobilmast. Vi blev praesenteret for mange af bjergets beboere, og efter 4 kop te var det heldigvis tid til at vende hjem ad, turen gik over de smukke katoffelmarker. Hjemme ventede Ditte og Janne to andre voluntoere fra Danmark, som jeg fik mig en rigtig god snak med om boernhjemmet. Loerdag ventede endnu mere trekking, for det var tid til den aarlige picnic tur. Efter besoeg i fantastisk udseende templer, satte vi os alle til rette paa den fugtige skovbund, hvor vi noed en masse forskellige nepalesiske retter til lyden af tromme og sang. Turen tog 7 timer og da vi endelig kom hjem til boernehjemmet havde et voldsom regnvejr trukket op. Aftenen blev nydt fra sengen med traette arme og ben, og lyden af den voldsomme regn og torden udenfor. De sidste par dage er gaaet hurtig og jeg er ved at indrette mig til livet paa boernehjemmet. Vi spiser Daal Bhat 2 gange dagligt, og en lille snack derimellem bestaaende af kiks eller toastbroed. Boerne holder ferie for tiden saa dagene er gaaet med en masse leg, sang, dans og hvad vores fantasi ellers raekker til. Igaar holdte vi Nepalesisk nytaar, og ifolge den nepalesiske tidsregning er vi nu i 2068. Vi fejrede dagen med dansk snobroed over baal, som blev en kaempe succes. Da moerket faldt paa sad jeg og noed gloederne mens boernene sang nepalesiske sange, lille sundha laa i mine arme mens hun trykkede sig taet ind moed mit bryst, hun gav mig forsigtigt et kys paa kinden inden hun igen puttede sig ind til mig. Det er oejeblikke som dette der giver min tur mening. Jeg haaber at i alle har det godt, de bedste hilsner fra mig.

Chitwan National Park

Loerdag morgen d. 2/4 tog jeg og 5 andre voluntoere afsted mod Chitwan National Park. En forventet koeretur paa ca. 6 timer. Chitwan National Park er den foerste national park i nepal og blev tildelt en status som World heritage i 1984. Parken har et rigt dyreliv, og jeg havde glaedet mig enorm meget, isaar haabet om at se et naesehorn i junglen var stort. Loerdag ved en 2 tiden ankom vi til tiger camp som var vores hotel for de naeste to naetter. Der var ikke pladser nok i jeepen der hentede os op ved busstationen, saa jeg fik en plads paa taget. Det var en sjov og anderledses koere oplevelse. Loerdagen gik med rundvisning i byen, solnedgang over floden og ellers gik vi tidligt i seng. Soendag var den store dag. Dagen startede med en tur i junglen paa elefant ryg. Turen var helt vidunderlige, vi gik gennem floden hvor vi saa krokodiller, gennem den taette jungle hvor vi saa en lille gruppe daadyr, et vildsvin med sine smaa unger og til min store fornoejelse to naesehorn, en mor med sin lille unge. Det var helt helt fantastisk at se saa flotte dyr. Til vores forundring hoppede guiden ned fra elefantens nakke for at fylde to dunke med naesehorns tis. Det skulle vaere godt at drikke hvis man har astma, ad siger jeg bare:) Bagefter kunne man bade sammen med elefanterne, det var en vild oplevelse at sidde paa dens nakke mens den sprojtede en til med vand fra dens snabel. Efter frokost var det meningen at vi alle skulle gaa en tur i junglen i forsoeg paa at se nogen flere dyr, men vi var ikke saa trygge ved at goere dette til fods, saa vi valgte at leje en jeep. Foerst sejlede vi i en lille traekano hen til junglen, paa den tur saa en masse boern bade, folk der fiskede og til vores overraskelse ogsaa en krokodille. Vi blev hentet op i en aaben jeep, hvor der var plads til os alle seks bagi, guiden sad paa taget og holdte udkig efter dyrene. Hver gang jeepen stoppede gjalt det om at vaere helt stille og kigge i den retning guiden pejede. Da guiden pludselig sagde tiger, sad vi alle helt stille i bare spaending. Den gik paa stien maaske 50 meter fra jeepen. Da jeepen naermede sig, hoppede den elegant ind og gemte sig i kratet et par meter fra jeepen. Man kunne skimte dens stripede pels, gennem buskadset. Jeg sad i fuldstaendig begejstring og beundrede det fantastiske dyr. Pludselig sprang tigeren frem bag sit skjul, med kloerne og taenderne blottede og det udstoedte et enormt broel. Jeg hoppede over i den anden ende af jeepen i bare chok over dens pludselige angreb. Guiden udstoede nogle hoeje lyde og bankede haardt paa jeepens tag, og til alles held blev tigeren skraemt og forsvandt ud i junglen. Wow det var den vildeste oplevelse nogensinde, da jeepen langsomt koerte videre pumpede blodet voldsomt rundt i min krop, jeg kunne naeste ikke tro hvad der lige var sket. Jeg havde siddet faa meter fra en vild tiger i angreb. Det har vaeret det vildeste adrenalin kick nogensinde. Efterfolgene var vi alle hoeje paa vores vilde oplevelse. Selv guiden var helt oppe og koere, han fortalte at det var 2 aar siden han sidst havde set en tiger, og han er paa guidede ture hver dag. Resten af turen forloeb stille og roligt. Vi kom forbi en militaerbase som er placeret i junglen til dyrernes beskyttede mod krybskyttteri. Desuden saa vi en del dyr paa vej hjem, nogen flere naeserhorn et par krokodiller, og en paafugl. Om aftenen var vi til en danse opvisning lavet af Tharu folket. Det var vaeret en helt fantastisk tur, jeg glemmer aldrig min vilde oplevelse med den nepalesiske tiger.

Jeg haaber i alle har det godt, det har jeg i hvertfald:)                  

To dage i nepalesisk skole

Torsdag og fredag er gaaet med at besoege en nepalesisk skole. Boernene var fra 3 aar og op til 10 aar. Torsdag havde boernene eksame i engelsk, og vi skulle i smaa grupper holde oeje med om de snoed, og hjaelpe dem hvis der var noget de ikke forstod. I Nepal, foregaar det meste af undervisningen paa engelsk, men jeg var alligevel overrasket over hvor gode de nepalesiske boern er til engelsk. Hvis de ikke klarer eksamen skal de gaa et skoleaar om. Idag har jeg og nanna, undervist 2. klasse. Vi skulle selv forberede timen, og vi havde valgt kroppen som emne. Vi startede med at vaelge en af boernene som skulle ligge sig paa et stort stykke papir og blive tegnet. Vi haengte tegningen op og legede galge om de ting der er paa kroppen. Den elev der gaettede ordet maatte tegne det paa papiret. De synes at det var rigtigt sjovt, og jeg noed virkelig timen. Bagefter maatte de skrive et ord paa tavlen der ikke var blevet sagt, og jeg blev rimelig mundlam da en af boernene paa 8 aar skrev kidney. Det har vaeret to sjove og laererige dage. En lille kort hilsen fra mig.