Den foerste uge paa boernehjemmet

Fredag d. 8 april, en halv time fortidligt, kom den bil der skulle koere Caroline, Signe og mig til boernehjemmet i Panauti. Signe havde dagen forinden faaet af vide at hun skulle med os til Panauti, i stedet for Charikot. Platformens soede koekkendame Goku havde lavet en laekker madpakke til os som laa klar i en af de mange pakkede tasker. Med den sidste taske i bagagerummet, satte bilens motor igang og med sommerfugle i maven koerte vi langsomt afsted moed det laenge ventede voluntoerophold. Efter 1,5 times koertur var vi paa Panautis fine jordveje omgivet at bjerge, skov og katoffelmarker. Den friske luft traengte ind gennem det nedrullede vindue, og boernhjemmets hvidmalet mure og store metalport kom i syne. Vi blev taget imod af de mange ivrige boern som glaedeligt hjalp os med vores mange tasker op paa vores vaerelse paa 2.sal. Vaerelset bestaar af 3 senge og et aflaast skab, som ingen har noeglen til. Desuden har vi et normalt toilet og en betonplade med tilhoerende vask:) Efter en kort introduction til boernehjemmets personale, besluttede Signe og jeg os for at udforske naeromraadet med hjaelp fra nogen af boernene. Det som vi troede skulle vaere en lille kort tur blev en 4 timers lang trekkingtur til toppen af en af de naertliggende "bjerge", hvor der var en mobilmast. Vi blev praesenteret for mange af bjergets beboere, og efter 4 kop te var det heldigvis tid til at vende hjem ad, turen gik over de smukke katoffelmarker. Hjemme ventede Ditte og Janne to andre voluntoere fra Danmark, som jeg fik mig en rigtig god snak med om boernhjemmet. Loerdag ventede endnu mere trekking, for det var tid til den aarlige picnic tur. Efter besoeg i fantastisk udseende templer, satte vi os alle til rette paa den fugtige skovbund, hvor vi noed en masse forskellige nepalesiske retter til lyden af tromme og sang. Turen tog 7 timer og da vi endelig kom hjem til boernehjemmet havde et voldsom regnvejr trukket op. Aftenen blev nydt fra sengen med traette arme og ben, og lyden af den voldsomme regn og torden udenfor. De sidste par dage er gaaet hurtig og jeg er ved at indrette mig til livet paa boernehjemmet. Vi spiser Daal Bhat 2 gange dagligt, og en lille snack derimellem bestaaende af kiks eller toastbroed. Boerne holder ferie for tiden saa dagene er gaaet med en masse leg, sang, dans og hvad vores fantasi ellers raekker til. Igaar holdte vi Nepalesisk nytaar, og ifolge den nepalesiske tidsregning er vi nu i 2068. Vi fejrede dagen med dansk snobroed over baal, som blev en kaempe succes. Da moerket faldt paa sad jeg og noed gloederne mens boernene sang nepalesiske sange, lille sundha laa i mine arme mens hun trykkede sig taet ind moed mit bryst, hun gav mig forsigtigt et kys paa kinden inden hun igen puttede sig ind til mig. Det er oejeblikke som dette der giver min tur mening. Jeg haaber at i alle har det godt, de bedste hilsner fra mig.