En nat i slummet

Mandags undervisning handlede om slumkvartere i nepal, og var en forberedelse til tirsdagens overnatning ved en nepalesisk familie boende i slummet. Lidt praktisk information: Slumkvartere er defineret ved fattigdom, lav indkomst, utilstraekkelige levevilkaar, overbefolkning, usikre leveforhold og daarlige faciliteter. Oftes er disse slum omraader beboet af folk med lavere kaste. Kastesystemet er hieratkisk og deler folk ind i hoejere og lavere stillinger. Ifoelge hinduisme går kasterne i arv, og man arver den kaste man har fortjent. Hvis man har vaaret et daarligt menneske i sit tidligere liv, bliver man genfoedt i en daarligere kaste. Der findes 4 hovedkaster og omkring 3000 underkaster. Desuden er der de kasteloese som ikke har nogen "rettigheder" og er udenfor kastesystemet. Selvom kastesystemet er blevet gjort ulovligt i Nepal fungerer det stadig i praksis. Mange nepalesere proever ikke at bryde med dette undertrykkende system, fordi de foeler at de fortjener den kaste de er havnet i. Med en god forberedelse omkring hvad vi kunne forvente i slummet, koerte gruppen afsted tirsdag eftermiddag. Da vi steg ud af bussen blev vi modtaget med den fineste velkomst. Alle slummets beboerer var samlet for at tage imod os, og boernene skubbede paa for at faa et glimt af de 14 hvide mennesker der steg ud af minibussen. Saa langt oejet rakte kunne vi se smaa blikhuset, med boeljet blik tag. Vi blev foert hen til den lokale skole, hvor inspektoeren fortalte os hvor glade de var for at vi ville besoege deres lille slumkvarter. Det var en kaempe aere for dem at vi ville bo hos dem. Han fortalte lidt om familiernes bekymringer om at have os boende, som hovedsageligt var at vise derers huse frem og hvad de skulle servere. Vi brugte resten af eftermiddagen sammen med kvarterets beboerere, de sang blandt andet deres nationnalsang, og jeg proevede at synge med da vi skulle synge vores. Vi dansede nepalesiske danse og lyttede til nepalesisk musik, vi legede matematik lege med boernene og laerte dem nogle danske lege. Omkring klokken 8 kom vores "familier" for at hente os. Jeg skulle bo hos mingma som var 16 aar, hendes mor, lillesoester og lillebror, faren var doed nogen aar forinden. Deres hus bestod af et rum, delt i to. Det ene var koekken, det andet var sovevaerelse/stue med to senge og en sofa, intet toilet(ikke engang nepali style). Huset var lavet af lermure med et bliktag. Jeg blev placeret i sofaen, med en ENORM potion mad. Efter kort tid, kom flere mennesker til, og jeg sad i sofaen omringet af omkring 10 stirrende mennesker. En af personerne der var kommet til kunne en smule engelsk og forklarede mig at familien ikke ville spise foer deres gaest havde spist. Mingmas mor kom med endnu mere ris, og selvom jeg proevde at takke nej var det forgaeves og potionens stoerelse blev fordoblet. Jeg begyndte at spekulere paa hvordan den store potion mad nogensinde skulle komme til at passe ned i min mave, og hvordan jeg hoerfligst muligt kunne laevne noget af maden. De mange mennesker fik mig til at foele mig som et dyr i bur. Nu ved jeg hvordan aberne har det i zoologiskhave ved fodrings tid:) Efter meget overbevisning slap jeg for at spise helt op. Jeg skulle sove i en lille dobbelseng med mingma, hendes mor soester og bror sov i sengen lige ved siden af. Selvom mingma ikke kunne snakke engelsk forsoegte vi at kommunikere. Vi hoerte lidt musik paa min mp3 afspiller og jeg fandt ud af hun var vild med Justin Bieber. Lige foer senge tid hoerte jeg en lyd paa taget, men mingma forsikrede mig med at det bare var rotter, hehe. Midt om natten vaagende jeg ved at mingmas mor stod og roeg og drak sammen med nogen andre, jeg lod som ingenting og sov videre. I morges fik jeg te og jeg gav dem nogen gaver jeg havde koebt. Saa skulle vi alle moedes paa den lokale skole til en afskeds ceremoni. Vi blev alle velsignet med en tika i panden lavet af ris, og fik et toerklaede af vores familier. Jeg fik sagt ordentligt farvel til familien, og jeg foelte mig meget beaeret over at de aabnede deres lille hus for mig en enkel nat. Da jeg igen sad i bussen og vinkede ivrigt farvel til alle de glade boern, kunne jeg godt maerke at jeg var en meget speciel oplevelse rigere. 

Mange hilsner til jeg alle.